Senoifolket er en lille folkegruppe i Malaysia. Et primitivt folk ca. 12.000 personer.
De løser deres konfilkter via drømme, de har ingen neuroser, depressioner eller kriminalitet. De er mentale sunde.
Ved morgenbordet gennemgåes nattens drømme, børnene opdrages til at arbejde med deres drømme helt fra de er små.
Drømmene tolkes og børnene instrueres i hvordan man skal forholde sig til sine drømme, både de nutide som de fremtidige.
Konflikter løses via drømme, så er det ikke nødvendig at løse konflikterne i det vågne liv.
Drømme er en integreret del af Senoifolkets liv.
Der er to grundregler:
1. Drømme kan fortolkes
2. Det er muligt at ændre sin handlemåde i drømme via en beslutning i vågen bevidsthed.
Vi kunne lære meget af Senoifolket.
Drømmetydning
Vi har alle drømme, de kan være kraftige, sjove, skræmmende, men frem for alt har de et budskab:
I dine drømme kan du få svar på mange spørgsmål du går og tumler med. Drømme viser sig med det, der lige fylder i din hverdag.
Ved at spørge ind til drømmen, får du en tolkning på drømmen og en snak om hvad der sker i din dit liv lige nu. Måske nogle redskaber og en idé om hvor du er på vej hen.
Symboler
Drømme viser sig i symboler, det kan være mennesker du har omkring dig, kollegaer, dyr, farver.
Husk på, at drømme er et helt andet univers hvor alt kan ske og alt er tilladt.
Drømme har ingen hæmninger.
Så vær ikke flov eller bange for dine drømme. Du får netop de drømme du er klar til at kigge på.
Husk at skrive alle detaljer ned, ex farver, personer, navne, byer osv. Og husk at ex.en hest kan godt kan være pink eller rød i en drøm, alt er muligt.
Drømmetydning er et urgammelt værktøj, som er brugt på mange måder gennem vores historie.
Vi kender drømmetydning bl.a. gennem Carl Jung, Sigmund Freud og Jes Bethelsen, som har været med til at udvikle drømme til det vi kender i dag.
Drømmetydning er i stadig udvikling. Flere og flere oplever hvor meget de giver os i hverdagen.
Drømmetydning kan bruges fra mange vinkler og er kendt verden rundt.
Alle drømmer. Det er globalt at drømme.
En ting vi har til fælles.
Hvordan foregår det?
Du skal selvfølgelig have en drøm, enten en helt aktuel, eller måske har du en gammel drøm, du gerne vil have tydet.
Nogle drømmer også den samme drøm mange gange, og der er jo også mareridt.
Skriv den ned eller husk den hvis du kan.
Husk din drøm
Har du svært ved at huske dine drømme, så prøv at ligge en blok ved siden af sengen og en kuglepen.
Du behøver ikke at tænde lys for at skrive, men skriv med det samme, for drømme forsvinder hurtigt.
Sig til dig selv inden du falder i søvn, at du vil prøve at huske din drøm.
Der siges også, at man kan ligge et laurbærblad under hovedpuden, det skulle hjælpe.
Det er altså øvelse der gør det nemmere, så prøv at give det en chance.
Børn drømmer også i symboler, så spørgf.eks hvad en løve er for barnet.
Det kan jo både være et sejt dyr, et frygtsomt dyr, en stor kat, et stærkt dyr osv.
Alt i drømmen er som udgangspunkt dig selv, så alle symbolerne i drømmen er barnet selv.
Børn er som regel meget kreative, så du kan jo også prøve at få barnet til at tegne sin drøm, eller synge den eller sætte farver på, ja danse, der er mange indgangsvinkler.
Børn har mareridt langt oftere end vi voksne.
De er tit bange for det ukendte, for når man er et barn, ved man ikke altid hvad en løve er, eller hvordan den først dag i skolen vil være.
Det som er naturligt for voksne er endnu ikke en velkendt del af et barns liv.
Prøv at huske tilbage, der var mange ting at lære.
Børn har også drømme. ligesom voksne, de er bare lidt anderledes.
Deres drømme er ikke så lange og ikke så omfattende som de voksnes.
Man kan få meget ud af at lytte til børnene.
Er der stress, problemer eller mobning, kommer det også frem i drømmene (gælder også for voksne)
Når dit barn vågner og er bange og tårene måske løber ned af kinderne, så lad barnet fortælle om drømmen og lyt til barnet.
Det er en meget fin måde at få at vide, hvad der sker i dit barns liv lige nu.
Det er ofte en stor hjælp for barnet at få fortalt historien, og husk fantasi kan være spændende men også få lov at udvikle sig, hvis barnet ikke får fortalt om ting i hverdagen.